teSelskabet's chai te

 

Denne variant er midlertidigt udsolgt

Udfyld venligst formularen nedenfor, hvis du vil have besked, når varen er på lager igen.


Har du været i Indien er du nok stødt på denne teblanding. Overalt serveres sød chai med en varmende krydret smag.
Ligesom med karry - har hver familie sin egen sammensætning af krydderier til deres chai - så mulighederne er mange!
På danske cafeer kom chai'en for alvor igang som et koffeinsvagt alternativ til caffé latte for 4-5 år siden. Idag ses den overalt - som oftest i form af et færdigt pulver, der røres op i den varme piskede mælk. Nogle af disse produkter kan såmænd være af udemærket kvalitet, men her beskæftiger vi os med "den ægte vare" i teSelskabet's fortolkning.
Du kan nyde teen som almindelig te med anvisningerne nedenfor, eller du kan lave den indisk inspirerede chai, ved enten at brygge teen stærkt (dobbelt mængde og dobbelt trækketid), blande teen med halvt varm mælk og smage til med enten rørsukker, eller honning til en sødmegrad du kan forliges med. Du kan også lave en "sirup" efter følgende opskrift og have den stående skudklar i køleskabet. Når du har lyst til en kop chai skal du blot blande 3-4 cl. af "siruppen" i en kop varm, eller kold mælk. Til sirup bruger du 1 liter kogende vand, 100g rørsukker, 50g te. Lad teen trække i vandet med sukkeret i 10-15 min. Si siruppen over i en kande, eller beholder og stil den i køleskabet. Siruppen holder sig et par måneder på køl.

Indeholder: sort te, ingefær, kanel, lakridsrod, kardemomme, sort peber, nelliker og aromatiske olier.

Mængde: 1 tsk. pr. kop
Vand: 100c
Trækketid: 5-8 min.

Andre forslag du måske vil synes om..?