70 - Rooibos Natur ØKO
Rooibos - også kaldet rød te - er en yderst velsmagende urtete. Planten vokser i Sydafrika og minder om små grantræer med røde grene og grønne nåle.
Planterne høstes, sorteres, findeles og fermenteres - lidt i stil med fremstillingen af sort te. Den færdige drik har en smuk dyb rød farve og smagen er fyldig, sødlig og vanilleagtig. I sydafrika gives teen ofte til børn, da den søde smag er ganske børnevenlig. Ingen fare for hyperaktivitet - teen er 100% koffeinfri.
Indhold:
Ren økologisk rooibos fra Sydafrika.
Mængde: 1 tsk pr kop.
Vand: 100c.
Trækketid: 6-8 min.
Du kan lave fremragende iste af rooibos og en sirup indkogt på rooiboste og sukker er fantastisk på vanilleis, eller i din caffé latte.
Iste: kom 15g te og 40g sukker i en kande med 1 liter koldt vand og stil den i køleskabet natten over, eller min. 3 timer. Si tebladene fra inden servering.