Rooibos te
Rooibos te stammer fra Sydafrika og kendetegnes af sin dybrøde farve. Selve navnet ’rooibos’ betyder også rød busk, men går også under navnet ’bush tea’ eller ’rød te’.
Rooibos er, ligesom urtete, ikke en rigtig te, da den ikke stammer fra busken Camellia Cinensis, som både grøn te, hvid te og sort te stammer fra. I stedet anerkendes rooibos under betegnelsen tisanes, der dækker over de teer, der egentlig ikke består af te, men af frugt og plantestykker. Ofte egner disse typer af teer sig også godt som iste, både med og uden tilsat sukker.
Hvad er rooibos te?
Rooibosbladene stammer fra en lille lavtvoksende busk. Bladene er smalle og minder en del om fyrrenåle. Selve teen findes både i en grøn og en rød version, hvor den røde er den mest almindelige. Det er fermenteringen, der er med til at give den intense røde, næsten rubinagtige farve og milde smag. Den grønne version er ikke fermenteret og er derfor endnu mildere i smagen end den røde rooibos te.
Rooibos te har, i mere end 30 år, været populært og kendt i store dele af Europa som en te, der også er en fantastisk tørstslukker, og som har en let og afslappende effekt på kroppen.
Hvor stammer rooibos te fra?
Rooibos te stammer som nævnt fra Sydafrika – nærmere bestemt ca. 250 km. nord for Cape Town ligger området Cederberg, der er det eneste sted i verden hvor Rooibos teen dyrkes. Rooibos te er en urtete, der vokser som små grantræer med grønne nåle og røde grene.
Fremstillingsprocessen minder om sort te: grenene plukkes, finddeles og en gæring sættes igang. Herefter tørres teen og sorteres i forskellige kvaliteter. Paradoksalt nok er Rooibos te kæmpestort i Tyskland, der temæssigt er langt foran os, men den vinder langsomt indpas herhjemme.
Oprindeligt var rooibos altså et større træ, som man valgte at beskære, så den kom til at ligne en busk/et lille træ, og så det samtidig blev nemmere at nå bladene. Før i tiden voksede rooibos vildt på forskellige bjergskråninger og klipper. Det var derfor lidt af en bedrift at få fat i bladene, men når det lykkedes, blev bladene plukket og lagt i hessiantasker, indtil man igen var sikkert tilbage med fast grund under fødderne.
Herefter blev bladene lagt på den røde jord, hvorefter de blev hakket og slået i stykker med en økse eller en hammer, for så til sidst at tørre i den varme sol.
Rooibos teen vandt hurtigt indpas i Europa og blev et velsmagende alternativ til sort te. Teen blev blandt andet berømt for sin sødlige, gode smag og på grund af teens gode egenskaber.
Koffeinfri te uden garvesyre
Rooibos er en meget mild og velsmagende te, der er meget nem at have med at gøre, og den har rigtig mange anvendelsesmuligheder. Indholdet af garvesyre er yderst lavt og den indeholder ingen koffein. Det betyder også, at teen aldrig bliver bitter, selv hvis den trækker længe. Til gengæld er indholdet af antioxidanter, vitaminer og mineraler højere end de fleste andre teer.
Hvis du drikker te med henblik på sundhed, er rooibos teer derfor ikke et dårligt sted at starte, idet de ikke indeholder noget som helst, der kan forårsage ubehag i kroppen og derfor er uden bivirkninger. Teen kan derfor også nydes på alle tider af døgnet og egner sig også godt som aftente.
Er rooibos te sundt?
Det korte svar må være – Ja. En anden fordel ved rooibos te er, at den indeholder både et højt indhold af antioxidanter, C-vitamin, kalcium og jern, som optages, når drikken nydes.
Teen egner sig også særligt godt til både gravide og mindre børn, da den foruden at være fri for koffein, også smager sødt og mildt. Særligt de aromatiske blandinger med smag af tørret frugt og aroma, plejer at være et hit hos de mindste.
Det forlyder også, at rooibos te skulle have en gavnlig effekt på mælkeproduktionen hos ammende kvinder.
Hvad smager rooibos te af?
Rooibos te er ikke bare smuk at kigge på. Den kobberrøde farve både taler og kræser for øjet, mens smagsløgene forkæles med den lette sødme og en delikat afrunding af nødde/vanilleagtige undertoner.
Den rene rooibos te har en rund smag, men flere aromatiske tilføjelser som frugter og blomster, er bestemt også noget der fremhæver teens smag.
Sydafrikanerne selv bruger også rooibos i dagligdagen til madlavning, bagning eller marinader. Det er også en vigtig del af børnenes indtag, på grund af de gavnlige stoffer og den sødlige vanilleagtige smag - helt uden sukker!
Grøn rooibos er en ugæret udgave af rooibos og har en lidt friskere og meget læskende smag.
Andre gode egenskaber ved rooibos te
Foruden antioxidanter, vitaminer, kalk og jern, er rooibos te længe blevet brugt af sydafrikanerne med henblik på teens mange gode og helbredende egenskaber.
Efter gammel sydafrikansk skik, er teen blandt andet også blevet brugt til urolige maver og til småbørn med kolik.
En ekstra bonus er også, at teen menes at have dermatologiske fordele, idet den har en form for ”anti-aging” effekt på huden, samt at den kan virke dulmende ved både eksem og solskoldninger.
Holder du af karbade, kan rooibos også kommes i badevandet, hvilket skulle have en afslappende effekt på kroppen.
Gå ombord i en rooibos te, drik den som varm te, køl den ned til iste, eller kog den ind med sukker til en forrygende sirup til bagværk, desserter, is, eller i din latte!
God fornøjelse - det er godt for dig og dine børn.