ETABLERET I KØBENHAVN 2019 I DET BAGERSTE AF ET GAMMELT TRÆLOFTSRUM.
Jacob Kaya er grundlæggeren af Mellōw. Måske er det hans baggrund som kemiingeniør, der gør ham så passioneret omkring den videnskabelige proces fra kakaobønne til chokoladebar. I hvert fald elsker han at nørde på risteprofiler og smagsnoter.
Jacob blev betaget af chokoladefremstilling efter en tur til Panama og et besøg på en lokal kakaofarm. Hjemvendt fra Panama med en kuffert fuld af kakaobønner, startede Jacob i sit køkken med et kilo kakaobønner og en kafferister. De første eksperimenter med chokoladefremstilling blev lavet i hans lejlighed på Frederiksberg. Senere på træloftet ved hjælp af forlængerledning og senest i produktionslokaler i København, hvor vi er i fuld gang med at lave en bønne-til-bar chokoladehåndværkerbutik.
Se hvordan chokoladen laves her: